Canva-rejsen startede tilbage i 2007, da Melanie Perkins læste på University of Western Australia. Melanie lærte studerende at bruge programmer som InDesign og Photoshop – programmer som mange syntes var svære at lære og endnu sværere at bruge.

Efter at have fundet på en ide til et onlineværktøj til at lave årsbøger til skoler fik Melanie og Canvas medstifter Cliff Obrecht et lån og samlede et fantastisk team til at opbygge Fusion Books. De vidste ikke rigtig, hvad der var i vente, men heldigvis lærte de meget – herunder, hvordan man sælger, rekrutterer og opbygger en virksomhed.

Fusion Books eksisterer stadig i bedste velgående. Det er nu den største udgiver af årsbøger til skoler i Australien og har udvidet til Frankrig og New Zealand. Melanie og Cliff troede på, at deres teknologi kunne anvendes andre steder end på markedet for årsbøger, og de vidste, at de skulle forfølge deres vision.

Det eneste Melanie og Cliff manglede var en fantastisk teknologisk medstifter. De ledte i et stykke tid, før de fandt Cameron Adams, en hardcore Googler, som havde arbejdet på Wave og nogle andre projekter. Han var en, der delte deres vision og kultur, og han er nu Canvas produktchef.

Canva har et fantastisk team af designere, udviklere, kunstnere, markedsføringsfolk, investorer og rådgivere. De er kommet fra uventede steder: Nogle forlod jobs, nogle forlod deres egne nystartede virksomheder, og nogle afkortede endda jordomrejser for at slutte sig til teamet.

Det har været en utrolig rejse indtil nu, og det er kun begyndelsen.

Kom i gang med at designe nu på Canva.com.