• Start
  • Opret Twitch-humørikoner

Gratis online værktøj til at lave og redigere Twitch-emotes

Når :HeyGuys: eller :LUL: ikke længere er nok til at holde på fans i din livestreamchat, er det på tide at tage mere udtryksfulde og skræddersyede Twitch-emotes i brug.

Prøv Canvas gratis værktøj til Twitch-emotes – et brugervenligt og sjovt værktøj til at lave unikke emojis til din kanal. Vælg fra vores galleri bestående af skabeloner til Twitch-emotes.

Twitch Emotes Lead Section

Skræddersyede emote-skabeloner til at belønne trofaste abonnenter og få nye følgere

Gør din Twitch-livestreamingoplevelse endnu mere unik med emote-design, der for alvor taler til dig og dine abonnenter. Vælg mellem vores færdige emote-skabeloner, og skræddersy dem, så de passer til din kanal.

Med Canvas gratis værktøj til at lave Twitch-emotes kan du hente inspiration fra flere forskellige designidéer for at få flere abonnenter. Du kan også forkæle dine fans ved at gøre lidt ekstra ud af en emote-skabelon, der kan skræddersys præcis efter dine ønsker. Med alt fra nuttede dyreikoner til fremhævede skrifttyper kan du nemt trække og slippe komplementerende grafiske elementer, ændre farveskemaer og indsætte tekst.

Sådan laver du Twitch-emotes

  1. Åbn Canva

    Åbn Canva, og søg efter "Twitch Emote". Hav øje for et emote-farveskema eller en designstil, der matcher din personlighed eller kanal. De bedste Twitch-emotes følger samme designstil eller -tema. Du kan for eksempel vælge et illustreret emote-sæt, hvis din streaming er kreativ og afslappet. Hvis din kanal på den anden side er mere professionel, kan du vælge et sort og blåt farveskema med geometriske former.

  2. Vælg en skabelon til din Twitch-emote

    Herefter skal du vælge en skabelon til din Twitch-emote, der bedst passer til den designstil eller det brandingtema, du har valgt. Gennemse vores bibliotek bestående af færdige emote-skabeloner. Du kan også begynde med en tom skabelon og lave dit eget emote-design fra bunden.

  3. Personliggør emotes med grafikker og billeder

    Skræddersy din emote ved at ændre designfarver, skrifttyper og skriftstørrelser. Du kan tilføje andre grafiske elementer såsom klistermærker, ikoner, logoer eller billeder. Sørg for at fjerne baggrunde fra de billeder, du tilføjer. Hvis ikke, kan komplekse baggrunde påvirke kvaliteten af dine emotes.

  4. Download som transparent PNG-fil

    Herefter kan du gemme og downloade dine emotes som transparente PNG-filer. Disse filer skal være firkantede PNG-billeder under 100 KB, hvis de uploades manuelt, eller under 1 MB, hvis muligheden for upload med automatisk tilpasset størrelse er tilgængelig.

  5. Upload til Twitch

    Til sidst kan du uploade dine skræddersyede emotes til Twitch. Gå til din kanals dashboard. I venstre sidemenu finder du Subscriber Emotes. Upload dine emotes, og tilføj din foretrukne emote-kode for hver emote.

Lav en Twitch-emote

Forstærk din kanalbranding

Konsekvent branding af din kanal er afgørende, hvis du ønsker, at din livestreaming skal skille sig ud på Twitch. Med skræddersyede Twitch-emotes kan du diskret inkorporere kanalfarver og -stil, samtidig med at dine seere har det sjovt med kanalspecifikke emotes.

Gennemse vores skatkammer af skabeloner, som du kan hente inspiration fra, eller skræddersy Twitch-emotes og forskellige grafiske effekter til overlægninger, bannere, baggrunde, profilbilleder og streamingpaneler. Når du bruger Twitch-design, der matcher din personlighed og dit brand, kan seere nemt kende og huske din kanal.

Fejr og engager med kanalmedlemmer

Gør mere for dine kanalabonnenter med det ultimative værktøj til at udtrykke dig selv: skræddersyede Twitch-emotes. Efterhånden som din kanal vokser, kan du tilføje flere emotes, der afspejler de interne jokes, du har med dine seere og abonnenter. Personliggør emotes ved at bruge dit billede eller tilføje dine mest brugte ord i et emote-design.

Fejr milepæle for din kanal og sjove øjeblikke med dine fans ved at uploade nye skræddersyede emotes, der forbinder dig og dine abonnenter. Løft din kanal til nye højder ved at tage emote-bestillinger fra dine seere. Og med en engageret base af Twitch-abonnenter kan du åbne op for animerede emotes eller Cheermotes, der kan tilpasses din kanal. Du kan også lave dem med Canvas emote-værktøj.

Tal dine abonnenters sprog

Med Canvas gratis emote-værktøj har det aldrig været nemmere at få Twitch-idéer. På den måde kan du fokusere på at chatte med folk om det spil, du spiller, eller hvad der ellers foregår ude i verden.

En kat med hjerteformede øjne? Hvad med en sur hamster? Vi har det hele. Få nuttede emotes med dyremotiver, fra katte og hamstre til kyllinger og frøer, der udtrykker forskellige følelser og humørtilstande. Du kan også udforske forskellige typebaserede emotes – vælg mellem temaer som tegneserier og pixelkunst.

Sig det, du har på hjerte, i din livestreaming med hvilken som helst af disse emotes. Personliggør dem på en måde, så de også matcher dit publikums personlighed. Skræddersyede Twitch-emotes gør det uden tvivl sjovere og mere kreativt at få flere abonnenter til din kanal.

Ofte stillede spørgsmål

En Twitch-emote er en Twitch-specifik emoji, der har til formål at engagere og belønne seere af en kanal. Emotes på Twitch bruger ofte skræddersyede illustrationer, kunst eller streamerens ansigt, der udtrykker forskellige følelser, humørtilstande eller handlinger. Streamere, der kommer op på Affiliate- eller Partner-niveau, kan uploade deres egne emotes.

Antallet og typen af emotes, du får, varierer alt efter dit streamingniveau. En ny streamer har kun adgang til standard-emotes, mens Affiliate- eller Partner-streamere har adgang til flere emotes samt mulighed for at uploade personlige emotes, alt afhængigt af de abonnentpoint de optjener.

Den bedste størrelse til Twitch-emotes er et transparent og firkantet PNG-billede mellem 112×112 pixels og 4096×4096 pixels med en filstørrelse på maks. 1 MB. Twitch-emotes kan også uploades manuelt i billedstørrelser på 28×28 pixels, 56×56 pixels og 112×112 pixels. Alle filstørrelser skal være under 100 KB.

For at tilføje emotes i Twitch skal du først sikre dig, at du har kvalificeret dig som Partner- eller Affiliate-streamer. Derefter kan du gå til dine kanalindstillinger i den venstre sidemenu og klikke på Viewer Rewards > Emotes > Subscriber Emotes. Klik på "+"-ikonet på din valgte Tier for at uploade dine emote-filer.

Du skal være Affiliate- eller Partner-streamer for at få personlige Twitch-emotes. For at blive Affiliate-streamer skal du streame i otte timer fordelt ud på syv forskellige dage og i gennemsnit have tre seere – alt sammen inden for 30 dage. Når du har opnået dette, får du Tier 1 Standard Emotes med 31 emotes og én (1) ekstra emote i Tier 2 og Tier 3 for hver milepæl for abonnentpoint, du har opnået.

For at blive Partner-streamer skal du streame i 25 timer fordelt ud på 12 forskellige dage og i gennemsnit have 75 seere – alt sammen inden for 30 dage. Når du har opnået dette, får du Tier 1 Standard Emotes med 31 emotes og fem (5) ekstra emotes i Tier 2 og Tier 3 for hver milepæl for abonnentpoint, du har opnået.

Flere design