Handlinger, du kan udføre i AI-assistenter, der er knyttet til Canva MCP
Når du har tilknyttet Canva til din AI-assistent, kan du arbejde direkte med dine Canva-designs i chatten. Du kan oprette eller generere designs, finde eksisterende arbejde og hente præsentationsnoter. Du kan også kopiere eller flette designs, udfylde skabeloner automatisk og eksportere færdige filer.
Har du ikke tilknyttet endnu? Se Tilknyt dine AI-værktøjer til Canva med MCP.
Her er de handlinger, du kan udføre med din AI-assistent:
Værktøjer | Hvad værktøjet gør, og hvornår du kan bruge det | Eksempler på prompts |
|---|---|---|
Opret et design | Lav en brief, en disposition eller et tekstudkast om til et nyt redigerbart design, f.eks. en præsentation, et Dok., en plakat, et opslag på sociale medier eller et CV. Se mulighederne i chatten, og åbn derefter det design, du bedst kan lide, i Canva for at redigere videre. | "Opret en præsentation på 5 slides, der introducerer vores nye produkt for salgsteamet" "Design en A4-løbeseddel til vores bondemarked på lørdag" "Lav disse noter om til et CV på én side" |
Opret en video | Lav en idé, et produktfoto eller et manuskript om til en video til sociale medier med bevægelse, musik og speak. Din AI-assistent stiller dig et par spørgsmål og viser dig en plan, før den går i gang. Det kan tage et par minutter at generere videoer. Når din video er klar, kan du åbne den i Canva og redigere videre. | "Lav en Reel på 15 sekunder for vores nye løbesko med dette produktfoto "Opret en kort reklamevideo for vintermenuen på vores café" Lav denne video om til en video med spansk speak |
Udfyld et design eller en skabelon automatisk | Udfyld datafelterne i en varemærkeskabelon eller et design med dine egne data for at oprette designs i stor skala. Du kan oprette et nyt design eller opdatere et eksisterende, så linket forbliver det samme. Tilgængelig på alle Canva-planer undtagen Pro Lite og Canva gratis. Dit design skal have datafelter først. Se, hvordan du konfigurerer dine designs til automatisk udfyldning. | "Udfyld vores skabelon til en eventløbeseddel med 'Forårslancering' og vores nye hovedfoto" "Opdater priserne i vores cafémenu-design" |
Generer et billede | Opret fotos, illustrationer, stickers, ikoner og grafik ud fra en prompt. Du kan også redigere et billede, du har uploadet eller genereret. | "Generer en akvarelillustration af et fyrtårn ved solnedgang" "Placer dette produktfoto på en bordplade af marmor" |
Fjern en baggrund | Fjern baggrunden fra et billede, så kun motivet er tilbage. Dit originale billede ændres ikke. Tilgængelig på Canva Pro og højere planer. | "Fjern baggrunden fra mit produktfoto" "Gør baggrunden på dette logo gennemsigtig" |
Lav et billede om til et redigerbart design | Brug Magic Layers til at lave et fladt billede om til et Canva-design, hvor teksten, objekterne og baggrunden er separate elementer, som du kan redigere. Fungerer bedst med flad grafik som plakater, bannere og grafik til sociale medier. I ChatGPT kan dette vises som billede til design. | "Gør teksten på denne plakat redigerbar" "Lav dette billede af en løbeseddel om til et Canva-design, jeg kan redigere" |
Søg i designs | Find designs i dit Canva-område efter id, titel eller indhold. | "Find alle præsentationer, der nævner Q2-marketingstrategien" "Vis mig whiteboards med brainstormsessioner fra sidste måned" "Find dokumenter med 'brand refresh' eller 'rebrand' i titlen eller indholdet" "Søg efter regneark med salgsdata fra 2024" "Find videopræsentationer, hvor målene for 2025 bliver diskuteret" |
Søg i designs med id | Brug et design-id til at hente vigtige oplysninger, metadata og links, der kan deles. | "Hvem oprettede og redigerede senest designet DAFVztcvd9Q?" "Hent redigeringslinket til designet DAFVztcvd9Q, så det kan deles" "Hvornår blev designet DAFVztcvd9Q senest ændret, og af hvem?" "Vis mig sidetallet og dimensionerne for designet DAFVztcvd9Q" |
Hent et design | Hent al tekst og alle billeder fra et design ved hjælp af dets design-id. Brug det, når du vil gennemgå eller genbruge indholdet. | "Udtræk alt tekstindhold fra mit dokument med lanceringsplanen" "Hent alt indhold fra designet DAFVztcvd9Q, inklusive alle sider" "Vis mig indholdet på side 3 i min præsentation med varemærkeretningslinjer" "Hent alle billeder og al tekst fra teamets brainstorm-whiteboard" "Hent alt indhold fra https://canva.com/design/xyz789" |
Tilpas størrelsen på et design | Tilpas størrelsen på et design til forudindstillede eller brugerdefinerede dimensioner. | "Lav mit kvadratiske opslag om til Instagram Story-format (1080x1920)" "Konvertér denne A3-plakat til standard A4-printstørrelse" "Tilpas størrelsen på min præsentation til bredformatet 16:9" "Tilpas størrelsen på dette design, så det er optimeret til mobil med 375x812 pixels" "Tilpas størrelsen på mit LinkedIn-opslag til Twitter/X-format" |
Vis siderne i et design | Vis siderne og miniaturerne i et design med flere sider. Brug det til at navigere i længere præsentationer eller dokumenter. | "Vis mig alle slides med miniaturer fra min Q4-strategipræsentation" "Vis alle sider i dokumentet med medarbejderhåndbogen" "Forhåndsvis rækkefølgen af sider og miniaturer i mit pitchdeck" "Vis slides 5-10 fra træningsmanualen" "Hvor mange sider er der i mit design til årsrapporten?" |
Hent præsentationsnoter | Vis præsentationsnoterne i en Canva-præsentation. Brug dem til at gennemgå talepunkter, forberede en præsentation eller opsummere, hvad du skal sige til hvert slide. | "Hent præsentationsnoterne fra min kvartalsvise forretningsgennemgang" "Vis noterne til slide 4 i min præsentation til teamtræning" "Opsummér præsentationsnoterne i min produktlanceringspræsentation" |
Importér et design fra en URL | Importér PDF'er, PowerPoint-præsentationer og andre filer fra URL'er, og lav dem om til Canva-designs. | "Importér denne PDF-rapport til Canva: [your-pdf-url]" "Konvertér denne PowerPoint-præsentation til et redigerbart Canva-design: [pptx-url]" "Hent dette Word-dokument ind i Canva, så det kan redesignes: [docx-url]" "Opret et Canva-design ud fra denne eksterne PDF-præsentation" "Importér denne Google Slides-præsentation, og gør den redigerbar i Canva" |
Eksportér et design | Eksportér dit design i formater som PDF, PNG eller MP4. | "Eksportér min præsentation som PDF i printkvalitet" "Download denne infografik som en PNG i høj opløsning" "Gem mit animerede design som en MP4-videofil" "Konvertér denne Canva-præsentation til PowerPoint-format til kunden" "Generér en komprimeret JPG-version til brug på nettet" |
Flet designs | Kombinér flere Canva-designs til ét nyt design. Brug det, når du vil samle relaterede præsentationer, dokumenter eller sider i én fil. | "Flet min præsentation med kampagneoversigten og planen for sociale medier til én præsentation" "Kombinér disse to træningspræsentationer til ét dokument" "Flet eventprogrammet og slides med talerne, med programmet først" |
Kopiér design | Opret en kopi af et eksisterende Canva-design, så originalen forbliver uændret. Brug det, når du vil genbruge, tilpasse eller oprette en ny version af et design. | "Lav en kopi af min månedsrapport, og omdøb den til 'April månedsrapport'" "Duplikér vores Instagram-kampagnedesign, så jeg kan tilpasse det til Facebook" "Kopiér denne præsentation, før jeg opdaterer den til næste kvartal" |
Opret en mappe | Opret en mappe på øverste niveau eller i en eksisterende mappe for at organisere dine designs. | "Opret en ny mappe med navnet 'Q1 2025-kampagner' på øverste niveau" "Opret en undermappe med navnet 'Endelige versioner' i mappen Projekter" "Opret denne mappestruktur: Marketing > Sociale medier > Instagram" "Opret mappen 'Arkiv 2024' til afsluttede projekter" "Tilføj en mappe med navnet 'Igangværende arbejde' under Teamdesigns" |
Flyt element til en mappe | Flyt designs, billeder eller mapper til en anden mappe. | "Flyt alle decemberdesigns til mappen Arkiv" "Flyt designet DAFVztcvd9Q til mappen 'Endeligt godkendt'" "Flyt mappen Varemærkeaktiver til Marketingressourcer" "Læg denne skabelon i 'Teamets skabeloner > Salg'" "Flyt afviste koncepter til mappen 'Parkeringsplads'" |
Vis elementer i en mappe | Vis og filtrér elementerne i en mappe uden at åbne dem enkeltvis. | "Vis alle designs i mappen 'Q4-kampagner'" "Vis kun videofiler i min mappe 'Sociale medier'" "Hvilke skabeloner ligger i 'Varemærkeressourcer'?" "Vis alle undermapper i mappen Projekter" "Vis designs, der er ændret i denne uge, i 'Aktive projekter'" |
Vis og besvar kommentarer | Vis kommentarer til et design, og filtrér dem for at finde specifik eller uafklaret feedback. | "Vis al uafklaret feedback på præsentationen om produktlanceringen" "Vis kommentarer fra interessenter til designet DAFVztcvd9Q" "Vis feedback på slide 5 i præsentationen til investorerne" "Vis afklarede kommentarer fra designgennemgangen" "Hvilke spørgsmål blev stillet om retningslinjerne for varemærket?" |
Søg efter varemærkeskabeloner | Find de varemærkeskabeloner, dit team har delt med dig. Funktionen er tilgængelig på betalte Canva-planer, herunder Canva Uddannelse. Du kan kun se skabeloner, som en teamadministrator eller varemærkedesigner har givet dig adgang til. | "Find vores officielle skabelon til salgspitchdeck" "Vis alle skabeloner til opslag på Instagram" "Find virksomhedens nyhedsbrevsskabelon med datafelter" "Find skabeloner tagget med 'eventmarketing', der understøtter automatisk udfyldning" "Vis varemærkeskabeloner til kundecases" |
Se datasættet for varemærkeskabelonen | Se, hvilke felter en varemærkeskabelon kan udfylde automatisk. Funktionen er tilgængelig på betalte Canva-planer. Automatisk udfyldning af skabelonen kræver Canva Enterprise. | "Hvilke datafelter skal nyhedsbrevsskabelonen bruge?" "Vis alle variabler til automatisk udfyldning for produktskabelonen" "Vis obligatoriske og valgfrie felter for rapportskabelonen" "Hvilke billedformater accepterer skabelonen til sociale medier?" "Vis datastrukturen for vores casestudieskabelon" |
AI-forbrug og opgraderinger
Når du opretter designs, genererer billeder og bruger Magic Layers, bruger du af din Canva AI-kvote, ligesom når du bruger Canva. I ChatGPT og Claude giver Canva dig besked, når du nærmer dig grænsen. Hvis du når den, får du vist et link til at opgradere din plan. Få mere at vide om dit AI-forbrug.
Videogenerering er kun tilgængelig på Canva Pro og højere planer. Funktionen er ikke tilgængelig under en gratis prøveperiode eller på Canva Uddannelse eller Canva for Nonprofits.
Print dine designs
Når du opretter noget, der kan printes, f.eks. en løbeseddel, plakat eller visitkort, får du vist en mulighed for at printe det med Canva i ChatGPT og Claude. Vælg den for at åbne dit design i Canva med printindstillingerne klar.
Generér videoer i en AI-assistent
Når du beder os om at generere en video, tjekker vi, om videogenerering er tilgængelig for din konto, og om du har nok AI-kvote tilbage. Afhængigt af din plan og kvote får du muligvis vist en mulighed for at opgradere din plan eller købe en AI-projektpakke.
Følg anvisningerne i chatten for at gennemføre opgraderingen eller købet. Følg derefter instruktionerne for at fortsætte din videoanmodning.
Til teamadministratorer
Hvis du har Canva Teams, Canva Business, Canva for Nonprofits, Canva Uddannelse eller Canva Enterprise, kan du administrere, hvordan dit team bruger Canva i AI-assistenter, på to måder.
Slå AI Connector til eller fra
AI Connector tæller som en tredjepartsintegration. Når funktionen er slået fra, kan ingen på dit team tilknytte en AI-assistent til Canva, og eksisterende forbindelser holder op med at fungere. Gå til Administratorkontrolpanel, vælg derefter Kontroller og tilladelser og Tredjepartsintegrationer. Få mere at vide om konfiguration af administratorkontroller for tredjepartsapps.
Kontrollér adgangen til AI-værktøjer
Dit teams tilladelser til Magic og AI gælder også i AI-assistenter. Hvert AI-værktøj fungerer kun, hvis de nødvendige tilladelser er slået til for den pågældende person:
Handling | Nødvendig tilladelse |
|---|---|
Opret et design | Canva AI og Magic Design |
Generér et billede | Canva AI og Magic Media |
Lav et billede om til et redigerbart design | Magic Layers |
Opret en video | Canva AI og Magic Media |
Hvis en nødvendig tilladelse er slået fra, vises værktøjet stadig i AI-assistenten, men personen får en besked om, at vedkommendes teamadministrator har slået det fra. Andre handlinger, f.eks. at finde, redigere og eksportere designs, følger indstillingen for AI Connector.
Hvis du vil ændre disse tilladelser, skal du gå til Indstillinger, derefter Tilladelser og vælge Magic og AI. Få mere at vide om ændring af adgangen til Magic- og AI-funktioner.
Slå designgenerering til for dit team (administratorer)
Generér designs med Magic Design. Hvis teamets administrator har slået Magic Design fra, kan assistenten ikke generere designs for nogen på teamet. Administratorer kan ændre dette:
Aktivér designgenereringsfunktionen
- På startsiden skal du vælge din kontoprofil for at åbne menuen.
- Vælg Indstillinger.
- Klik på Tilladelser i sidemenuen.
- Klik på fanen Magi og AI.
- Vælg mellem: Alle, teamadministratorer og teamets branddesignere, kun teamadministratorer eller ingen.
Bedste praksis for brug af Canva MCP
- Vær præcis. Tilføj oplysninger som dimensioner, farver, tekst og designnavne for at få bedre resultater.
- Brug dit varemærke. Henvis til eksisterende varemærkeaktiver for at holde dine designs ensartede.
- Gentag gradvist. Start enkelt, og finpuds derefter med opfølgende prompts.
- Hold orden. Brug mapper og tydelige navne, så din AI-assistent hurtigere kan finde designs.
Administrer Canva MCP-værktøjer og tilladelser
Du kan styre, hvilke Canva-værktøjer din AI-assistent kan få adgang til – og hvor ofte den beder om tilladelse.
Kontrollér, om værktøjer vises
- Nogle værktøjer vises muligvis kun i Agenttilstand (Claude, Cursor, VS Code).
- Hvis Canva MCP ikke vises på listen over dine værktøjer, skal du kontrollere:
- At du er i den rigtige tilstand (Agent/Dev)
- At din konfiguration er korrekt og godkendt
- At din Canva-konto er tilknyttet
- I Claude er Canvas 9 designværktøjer samlet i to værktøjer:
- Værktøjet read_design erstatter get-design, get-design-content, get-design-pages, get-presenter-notes og start-editing-transaction. Det kan nu også læse geometri, elementtyper, baggrunde, streger og opacitet.
- Værktøjet edit_design erstatter perform-editing-operations, commit-editing-transaction, cancel-editing-transaction og get-design-thumbnail. Det understøtter nu også indsættelse af tekst og sider.
Fejlfinding af almindelige problemer
- Værktøjerne vises ikke: Prøv at genstarte din klient.
- Der opstår fejl, når du skriver en prompt: Kontrollér, at din JSON-konfiguration er gyldig.
- Har du stadig problemer: Afbryd forbindelsen, og godkend Canva MCP Server igen.
- Der vises færre designværktøjer end forventet i Claude: Canvas ni designværktøjer er samlet i read_design og edit_design. De samme funktioner er stadig tilgængelige sammen med nye. Hvis værktøjerne ikke reagerer, kan du prøve at afbryde forbindelsen til Canva Connector og godkende den igen.
Var dette nyttigt?
Det var en hjælp for mig
Det var ikke en hjælp for mig