Om Canva Creators-programmet
Hvad er Canva Creators-programmet?
Canva Creators har en mission om at skabe verdens bedste og mest mangfoldige markedsplads. Det er et online samlingssted for designere, fotografer, illustratorer, kunstnere og specialister på alle erfaringsniveauer, hvor de kan vise deres arbejde frem og tjene royalties. Bliv en del af et blomstrende fællesskab, udforsk din kreativitet, og tjen penge på at lave det, du elsker!
Typer af creators
- Skabelon-creators er primært grafiske designere.
- Element-creators kan være fotografer, illustratorer, typografer, videografer og lydproducenter.
- Specialist-creators har viden om et bestemt nicheområde. For eksempel er creators med speciale i uddannelse lærere, der specifikt laver undervisningsmaterialer.
Del dit arbejde med hele verden
Over 85 millioner Canva-brugere i 190 lande kan bruge de skabeloner og elementer, som vores creators udgiver på markedspladsen. Det giver stor rækkevidde!
Vi har en mission om at skabe verdens mest mangfoldige indholdsbibliotek ved at lave skabeloner og elementer til alle, overalt. Derfor opfordrer vi creators til at designe på deres eget sprog, inddrage deres kultur og repræsentere deres land.
Tjen penge på at lave det, du elsker
Hvis du gerne vil være din egen chef eller starte et sideprojekt, er Canva Creators måske noget for dig. Når dine skabeloner eller elementer er på markedspladsen, er de tilgængelige for alle Canva-brugere – alle ugens syv dage, året rundt. Så selv når du sover, kan dit arbejde tjene penge til dig helt af sig selv.
Canva Creators har fuld kreativ frihed – giv kreativiteten frit spil, prøv noget nyt, og sæt dit præg! Creators skal ikke bekymre sig om kunder, deadlines og kvoter. I stedet kan de fokusere på at skabe fantastiske designs – så tager vi os af resten.
Bliv en del af et blomstrende fællesskab
Når du bliver Canva-creator, bliver du en del af et fællesskab af kreative med samme interesser. Her kan du samarbejde, udvide din viden og blive endnu dygtigere til dit håndværk. Ved at komme i kontakt med andre creators kan du opbygge dit brand og styrke din kreative profil.
Med støtte fra lokale fællesskaber verden over bliver creators inspireret, engageret og forbundet gennem sociale arrangementer, undervisningsworkshops, kreative oplæg og designudfordringer.
Hvordan ansøger jeg om at blive Canva-creator?
Ansøgningsprocessen for creators er lidt forskellig for skabelon-, element- og specialist-creators.
Hvis du vil ansøge som skabelon-creator, skal du dele din portfolio med os. Du kan indsende dit arbejde via vores ansøgningsformular. Skabelon-creator-programmet er i øjeblikket i beta, og der kan gå op til et par måneder, før du får svar på din ansøgning.
For element-creators – alle kan tilmelde sig og indsende elementer.
På grund af programmets popularitet er tilmeldingen til Element Creators i øjeblikket sat på pause.
Creators med speciale i uddannelse skal være verificerede fagfolk inden for deres område. Hvis du vil være creator med speciale i uddannelse, kan du ansøge via vores side for creators inden for uddannelse.
Hvad kan jeg sælge/lave som Canva-creator?
Canva-creators kan lave skabeloner og elementer og udgive dem på markedspladsen. Specialist-creators bruger deres særlige viden til at skabe indhold til et bestemt område, f.eks. et skoleklasselokale. Alle creators får betaling, hver gang nogen bruger deres arbejde i et Canva-projekt.
Hvad er skabeloner og elementer?
Skabeloner er layoutdesigns, der kan tilpasses fuldstændigt, til præsentationer, grafik til sociale medier, videoer, T-shirts, brochurer, flyers, plakater og meget mere.
Elementer er designressourcer, som Canva-brugere kan føje til deres projekter. De omfatter fotos, grafik og illustrationer, videoklip og stockoptagelser, musik og lydeffekter, vektorgrafik, ikoner, brugerdefinerede stickers og meget mere.
Hvordan får jeg betaling for mit arbejde?
Som Canva-creator modtager du royalties baseret på, hvordan dit indhold klarer sig.
For skabeloner afhænger din andel af royaltypuljen af, hvor mange gange dine skabeloner anvendes (dvs. hver gang et design downloades, printes eller præsenteres). Creators får betaling for både gratis og Pro-anvendelser af skabeloner.
For elementer afhænger din andel af royaltypuljen af, hvor mange gange Pro-elementer anvendes (eksporteres).
Størrelsen på vores royaltypulje vokser i takt med Canvas abonnementsindtægter og beregnes hver måned. De præcise beløb fra måned til måned er fortrolige forretningsoplysninger.
Bliver indsendt indhold gennemgået?
Ja. For at sikre, at biblioteket holder den højeste standard, bliver alle bidrag gennemgået. For at blive godkendt skal skabeloner og elementer opfylde alle grundlæggende krav. Du får retningslinjerne for gennemgangen, når du er blevet optaget i Creator-programmet.
Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for hjælp?
Vores dedikerede supportteam for creators står klar til at hjælpe med tekniske problemer, der måtte opstå. Vi hjælper dig altid gerne.
Var dette nyttigt?
Det var en hjælp for mig
Det var ikke en hjælp for mig