Når dit design er klar til nogle smarte bogstaver, er det på tide at gennemse "Tekst"-ruden. Tekstruden har mange funktioner, og mange af dem ligger lige under overfladen, men det er supernemt at komme i gang. Klik bare på "Tilføj tekst", og der føjes en lille tekstboks til dit design. Du kan flytte eller skalere din tekst på samme måde som alle andre designelementer, og når du ved, hvad du vil sige, kan du klikke i tekstboksen for at begynde at skrive. Så nemt er det.
Den nederste del af tekstruden er dækket med "tekstskabeloner": Små elementer af velbalanceret typografi, som du kan trække og slippe og bruge i dine designs med det samme. Rul blot gennem tekstruden for at finde en tekstskabelon, der er perfekt til dit billede, og klik derefter på den, eller træk den ind i dit design. Markér tekstskabelon for at tilpasse farverne, eller klik på skabelonteksten for at begynde at skrive din egen. Du skal ikke engang bekymre dig om at justere skriftstørrelsen: Vi skalerer alt for dig, så din besked passer flot og præcist i tekstskabelon.
Kan du ikke finde noget, du kan lide, blandt skabelonerne? Du kan lave din egen perfekte overskrift! Der er masser af skrifttyper at vælge imellem, fra store slab serif-skrifttyper til kurvede script-skrifttyper. Alle skrifttyperne kan vises som eksempel direkte i ruden til skrifttypevalg. Du kan endda vælge nogle af dine yndlingsskrifttyper, som du ser i reklamer, som f.eks. Helvetica og Baskerville. Derudover kan du tilpasse tekstens farve, justering og mellemrum med blot et par klik.
Bliver din tekst væk i rodet? Der er mange måder, hvorpå din tekst kan skille sig ud fra et billede. Du kan f.eks. øge skriftstørrelsen eller give din tekst en iøjnefaldende kontrastfarve. Men en god og smart metode, du kan prøve, er at reducere dit billedes fremtræden med lidt sløring eller måske lidt gennemsigtighed. Vælg dit billede, åbn filtervinduet, og flyt langsomt sløringsskyderen til højre. Du kan se et eksempel på dit billede, der bliver mere sløret, i realtid, og stoppe, når din tekst vises tydeligt.
Den bedste måde at føje tekst til et billede på er ved at gøre det på et sted, der ser neutralt ud og hjælper til at gøre billedet komplet. Prøv at føje tekst til et billedes negative plads: Områder, der er helt åbne, uden mange detaljer eller variation, som f.eks. åbne skylines, matte farver eller skovbassiner. Med nogle kreative skrifttypevalg samt redigering og tekstjustering kan din tekst se ud som om, den hører hjemme i dit billede. Dit publikum vil undre sig over, hvordan dit billede nogensinde klarede sig uden!