Gratis værktøj til markedsføringsvideoer

Markedsføringsvideoer er en fantastisk måde at få dit brand, produkt eller tjeneste ud i verden på. Så er det godt, at Canvas værktøj til markedsføringsvideoer gør hele processen ikke bare let, men sjov! Ved hjælp af videoskabeloner og enkle træk-og-slip-værktøjer kan du oprette og redigere professionelle markedsføringsvideoer i forskellige formater til forskellige platforme som YouTube, LinkedIn eller Facebook. Det bedste er, at du kan lave videoer gratis – vælg bare en skabelon for at komme i gang.

Sådan laver du markedsføringsvideoer

Behersk markedsføringsvideoer på et øjeblik

Markedsføringsvideoer skal være super engagerende. Sammenligner man videoer og statiske billeder, får videoer mere engagement og mere opmærksomhed. Så hvordan sikrer du, at din video er værd at se? Til at begynde med skal du holde det kort og kontant og fokusere på to eller tre punkter, du vil formidle. Derudover får et smart design folk til at se videre – og hos Canva har vi dig dækket ind med videoskabeloner, der får dig til at se godt ud.

Sådan laver du en markedsføringsvideo

  1. Åbn Canva, og vælg en skabelon

    Uanset om du sælger et produkt eller opbygger engagement, kan du vælge den skabelon, der passer bedst til dine behov. Husk, at forskellige platforme kræver forskellige videoformater, så sørg for, at du ved, hvor din video bliver vist.

  2. Tilpas din video

    Styrk din video ved hjælp af Canvas gratis videografik og billeder. Brugervenlige træk og slip-værktøjer giver dig mulighed for at tilpasse ting som farver, tekst og andre designelementer.

  3. Tilføj din fortælling

    Korte, koncise tekster er bedst til markedsføringsvideoer, og de kan laves ved hjælp af ‘supers’, der består af ca. 3-5 ord. Hold fortællingen enkel, så den er let at følge. Eller hvis du har brug for mere forklaring, kan du overveje at tilføje en voiceover.

  4. Optimer med animationer, musik eller klistermærker

    Du kan tilføje endnu mere professionel finpudsning med afsluttende detaljer såsom musik fra Canvas gratis musikbibliotek, animerede overgange eller klistermærker.

  5. Dobbelttjek, download og del

    Før du lægger det ud i verden, skal du dobbelttjekke, at alt er korrekt. Derefter skal du blot downloade din video, og voilà—du er klar til at dele den med verden.

Opret din markedsføringsvideo

Flotte markedsføringsvideoer, der engagerer dit publikum

De første par sekunder af din markedsføringsvideo er det vigtigste, da det er dér, dit publikum beslutter, om de vil fortsætte med at se videoen. Overvej et tankevækkende spørgsmål eller udsagn med det samme (ofte kaldet en ‘hook’) for at holde folks øjne på skærmen. Brug Canvas tekstværktøjer til at skabe fantastisk typografi, der passer til din video, og vælg blandt hundredvis af gratis skrifttyper for at skabe smukke skrifttypekombinationer.

Hav fokus på dine seere

Videoer er gået fra at være udsendelser til snarere at være en samtale. I stedet for en ensidig tilgang, hvor du fortæller dit publikum alt om dig selv, skal du tænke over, hvad du kan gøre for dine kunder, og skræddersy din besked til dem. Hvis du har et par forskellige målgrupper, er det intet problem. Lav flere versioner af din markedsføringsvideo, og afprøv et andet nøglebudskab for hver af dem. Se, hvilke videoer der klarer sig bedre, og implementer dem i dit næste projekt.

Få et større publikum med ensartet branding

Hvis markedsføringsvideoer skal være effektive, skal de vise dit brand konsekvent. Canvas værktøjer til videodesign gør oprettelse af varemærkeindhold utrolig enkelt. Du kan kickstarte dit projekt med en videoskabelon, og du har stadig fuld kontrol over det færdige produkt. Brug dit brands skrifttyper og farver i hele din video. Inkluder dit logo, så folk bedre husker dit brand. Alt, hvad der kræves, er et par træk, slip og klik for at få din markedsføringsvideo til at se ud, nøjagtigt som du har brug for. Desuden er det lige så nemt at redigere dine videoer. Dine projekter gemmes på din Canva-konto i skyen. Og du kan redigere dem overalt, selv når du er på farten.

Bed om feedback

Den bedste måde at finde ud af, om din video fungerer, er at bede om feedback. Du kan starte med at spørge venner eller kolleger, eller, hvis du har det godt med det, spørge dine kunder. Jo mere input du får, jo mere kan du justere din videos budskab og design. Og hvis det er nødvendigt, kan du altid gå tilbage til Canvas videoværktøj og foretage de nødvendige justeringer.

Ofte stillede spørgsmål

Udbredelsen af sociale medier har bidraget til onlinevideoers succes, plus det er super let at se videoer – du kan følge med hvor som helst og på enhver enhed. Video giver mulighed for at blive underholdt eller undervist i de emner, folk brænder for. For marketingfolk hjælper video med at gøre komplekse ideer eller koncepter letforståelige og leveret på en måde, der er langt mere fængslende end for eksempel at læse en bog om emnet. Kort sagt er det hurtige, enkle og letfordøjelige videoformat en fantastisk måde at nå ud til alle med en internetforbindelse.

At gå viralt er noget, som alle ønsker, men sandheden er, at det ikke er noget, der er under din kontrol – det er dit publikum, der bestemmer, om din video er værd at dele. Når det er sagt, er der et par måder at øge sandsynligheden for, at din video deles. Start med et klart budskab, og tænk derefter på, hvordan du kan tilføje noget personlighed gennem humor, en finurlig tilgang eller ved at inkludere optagelser, der bare må og skal ses. Du kan også bruge søgeoptimering og betalte medier for at sikre, at din video kommer ud til så mange mennesker som muligt.

At medtage en video i din e-mail er en god idé, og det er let at gøre. Du kunne ganske enkelt bare vedhæfte videoen, men vi anbefaler at bruge et miniaturebillede af din video, som dit publikum kan klikke på. For at gøre dette skal du blot vælge det bedste eller mest interessante billede fra din video. Derefter skal du placere en afspilningsknap (trekant) i Canva ovenpå billedet og dernæst linke billedet til det sted, hvor din video ligger, f.eks. dit websted eller YouTube.

Flere designs